KiZZITA

Freyas side

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Kizzita.dk

 

2. juli 2010

Så har Freya været ved Helledyrlægerne i Varde og blive revaccineret. Vægten på denne dag, 12 uger og 2 dage gammel, viste 13, 0 kg!!! Og så har vi endda lige sat hende op i foder igen, fordi vi syntes, hun var blevet lidt tynd. Dyrlægen syntes efter undersøgelsen, at hun så sund og rask ud. Og hun opdagede slet ikke stikket. Han smed nemlig en pæn sjat godbidder ud på bordet, så hun var godt beskæftiget;-)

Vi fik også en ormekur udleveret. Så skulle der ikke være flere orm tilbage, når hun har gennemgået den.

23. juni 2010

I en alder af 11 uger vejer Freya nu 11, 5 kg.

17.juni 2010

Freya er nu officielt vores...:-) Vi har modtaget papirerne på ejerskiftet fra Dansk Kennel Klub. Velkomstbrevet fra Dansk Retriever Klub er også arriveret, så nu er der lidt læsning til de få stille timer.

Freya mener, hun er en skødehund og vil ikke acceptere, at hun ikke må komme i sofaen. Ved enhver given lejlighed hopper hun op, uanset om vi ser på eller ej. Det kommer vist til at tage lidt tid at vænne hende fra. Vi har talt om at købe en stol, som kun skal være hendes i håb om, at det kan hjælpe.

Ellers er hun en glad og aktiv lille hundehvalp:-) Vægten er 10 uger gammel på 10,1 kg. Hun viser stor lyst til apportering. Dette øver vi stadig kun indenfor. Hun løber direkte ud og samler op og vender derpå direkte tilbage i skødet på mig, og hvis jeg vifter nok med dummy nr. 2 om snuden på hende, vil hun også gerne aflevere.

Vi var i dag til hvalpemotivation for anden gang. Freya er bange for de andre hvalpe, når de løber frit. Halen er mellem benene, og hun snapper ud efter dem, så snart de kommer i nærheden af hende. Når alle er i snor, vil hun dog gerne hen til dem og snuse lidt. Jeg tror simpelthen, at hvalpelegen er for voldsom for hende. Hun vil nok være bedre til at lege med voksne og mere adstadige hunde. Selve træningen går fint. Hun kan sagtens følge med, selv om hun ikke deltog de første 2 gange. Hun er en dygtig pige!!!

12. juni 2010

Oh ve oh skræk. Sikken en dag det har været for Freya. I dag blev støvsugeren så hevet frem igen. Nu ville hun gerne lege med mundstykket, mens jeg støvsugede og løb faktisk ret meget i vejen. Så skulle gulvet i bryggerset og køkkenet vaskes. Det var desværre fuldstændig umuligt, da Freya hele tiden angreb moppen. Jeg var simpelthen nødt til at sætte hende i buret, mens det stod på. Det var hun heldigvis blev lidt fortrolig med i løbet af ugen, og bortset fra de første par minutters pibekoncert gik det rigtig godt. Hun lagde sig ned og slappede af og lå der også, mens gulvet tørredes.

Hun stiftede også bekendtskab med bruseren. Hun røg nemlig i bad.....og bagefter blev hun tørret af den farlige hårtørrer. Hun blev en dejlig velduftende labradorhvalp.

Vejret i dag har været koldt og meget blæsende. Freya har skullet overtales til at komme ud. Hun kan ikke lide de lyde, blæsten fremkommer med. Måske er det derfor, at vi i dag satte rekord i tisning indedørs. 11 gange blev det til. Jeg kommer da vist til at smide et par kilo på det her hvalpepasning ;o)

10.juni 2010

I dag var vi til hvalpemotivation. Det var tredje gang, så vi var jo lidt bagefter. Men vi havde trænet i løbet af ugen, så vi var ikke så langt bagefter. Freya ville meget gerne lege med de andre hvalpe, da de havde frikvarter, men hun havde ikke modet til det i dag. Men nu var det også nyt og fremmed for hende.

9. juni 2010

Freya er i dag 9 uger gammel og har været på vægten. Hun vejer 9,2 kg og er pæn stor.

Vi har øvet apportering i entreen, siden vi fik hende. Det går rigtig godt. Hun løber glad afsted for at hente og er nem at få hjem, når bare man har en anden dummy i hånden ;-).

Vi er efterhånden ved at være gennemhullede som en si :o). Hun bider utrolig meget i vores hænder, fødder og ben. Håber, det snart går over.

7. juni 2010

Der må bestemt være springer spaniel i Freya;-). Siden dag 1 har hun forsøgt at hoppe op i sofaen, og i dag lykkedes det til sidst. Det kommer vist til at kræve et højt hegn om haven.

Vi er så småt i gang med træningen herhjemme. Klikkeren bliver langsomt indlært, så hun ikke er for langt bagefter,når vi nu skal til træning på torsdag.

I dag blev hun så introduceret for støvsugeren. Først med godbidder placeret på støvsugeren. Hun hoppede og dansede rundt på den, indtil hun fik trykket på startknappen, og den så gik i gang. Jeg fandt hende igen ude i bryggerset bagved vasketøjskurven.

6. juni 2010

I dag var vi i Maxi Zoo for at købe en sele til Freya. Freya blev hurtig midtpunkt i butikken, men hun er jo heller ikke til at stå for. Vi fik både købt sele og halsbånd, som hun dog nok skal vokse ud af i løbet af ingen tid. Derudover fik vi lavet det lovpligtige hundetegn. Det er lyserødt og formet som et kødben:-).

Og så fik vi endelig købt nyt kamera. Det gamle har ikke andet end voldt os problemer igennem de sidste par år. Så snart vi har fundet ud af, hvordan det virker, bliver der lagt billeder ud på siden.

5. juni 2010

Så gik den første nat. Og Freya sov igennem...!!! Hun fik sit tæppe ind i soveværelset ved siden af sengen og lagde sig straks til at sove.

Der er kun sket et par små uheld indendøre i dag, hvilket vi selv har været skyld i. Vi har gået et par småture i vores område. Freya er endnu meget forsigtig, når vi går, men for hver gang bliver hun mere og mere frimodig. På græsområdet uden for vores dør får hun ingen snor på, og hun kommer, når vi kalder.

I dag kørte vi også til Sjelborg Strand lige uden for Esbjerg. Freya så lidt overvældet ud over alt det vand. Vi havde kamera med, men det besluttede sig for at løbe tør for strøm, inden vi fik taget billeder.

Hun er en dejlig hvalp. Rigtig god til kontakt. Og altid lige rundt om benene på os ;o)

4. juni 2010

Freya er flyttet Ind!!!

Vi har hentet Freya.  Og hun klarede hjemturen flot. Fra Toftlund og til Ribe sad hun i buret og gnaskede i et svineøre. Derefter gjorde hun opmærksom på, at lidt selskab ville være på sin plads. Så resten af vejen tilbragte hun på bagsædet af bilen sammen med sin nye menneskemor. Det var meget bedre, og hun tog sig lige en lur, til vi var vel ankommet til Esbjerg.

 

Vi skal snart være forældre til en lille labradorhvalp. Kan næsten ikke vente....

Freya 11 dage

Freya 11 dage

 

Senest opdateret: Søndag, 20. december 2015 13:24
 
Indholdsvisningshits : 4813

Who's Online

Vi har 1 gæst online